God trivsel på en arbejdsplads er en afgørende hjørnesten i forhold til både medarbejdernes velbefindende og motivation, samt virksomhedens succes. Ud over at være en vigtig faktor i medarbejdernes præstation og performance, har trivsel ligeledes stor indvirkning på arbejdspladsens generelle atmosfære og engagement.
Hos Feedwork ved vi derfor, at det altid bør være en topprioritet at skabe et arbejdsmiljø, hvor folk trives og kan blomstre – det er egentlig helt simpelt: når medarbejdere har det godt og trives i deres arbejde, så er de ganske enkelt mere tilbøjelige til at skabe gode, bæredygtige resultater og fremdrift.
Derfor skal vi i denne artikel dykke lidt mere ned i vigtigheden af trivsel – og se på konkrete råd til, at I kan arbejde med bedre trivsel på arbejdspladsen:
Hvad er trivsel på arbejdspladsen?
Trivsel er et af de ord, man hurtigt kommer til at slynge rundt om sig i daglig tale - men hvad indebærer trivsel på en arbejdsplads egentlig? Helt grundlæggende handler trivsel om at sikre et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne både har det godt mentalt og fysisk. Det involverer både at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderen føler sig værdsat, motiveret og støttet, samt skabe rammer for et sundt arbejdsliv og fokus på nedsættelse af stress på arbejdspladsen. På den moderne arbejdsplads handler trivsel også i høj grad om at sikre en god balance mellem arbejdsliv og privatliv, fremme et sundt socialt samvær og give mulighed for personlig og faglig udvikling.
(Hvis du vil blive endnu klogere på trivsel, så læs også vores artikel “Trivsel på arbejdspladsen – produktive medarbejdere og samvittighedsfuld forretningsdrift”)
Fordelene ved høj trivsel
De fleste kan nok blive enige om, at det er en god ide at sætte fokus på trivsel på arbejdspladsen. Vi synes alligevel, at det er vigtigt lige at bruge et par sætninger på at skære det helt ud i pap - for trivsel er faktisk helt afgørende for at have en succesfuld virksomhed, så hæng lige på en gang:-)
- Høj trivsel er næsten blevet et synonym for et positivt miljø, der skaber en behagelig og tryg atmosfære for alle ansatte. Helt basalt er medarbejdere mere tilbøjelige til at engagere sig mere aktivt i deres arbejde, når de føler sig godt tilpas på deres arbejdsplads.
- Det skaber nok også god genklang hos de fleste, men man skal altså ikke tage fejl af, at et engageret team er afgørende for en vellykket virksomhed, da det både medfører øget produktivitet og højere kvalitet i arbejdet.
- Det handler selvfølgelig ikke kun om et positivt og rart miljø. Udover at glade og trygge medarbejdere er mere fokuserede og produktive, så kan god trivsel ligeledes kaste et par andre gode fordele af sig. Høj trivsel mindsker blandt andet sandsynligheden for stort sygefravær og sikrer ligeledes en langt højere medarbejderfastholdelse - kort sagt, det kan altså godt betale sig at bruge energi og ressourcer på god trivsel, hvis man vil have en stærkere bundlinje, da man mindsker de trælse omkostninger, som både sygemeldinger, opsigelser og rekruttering koster.
Hvilke faktorer påvirker trivslen på arbejdspladsen?
Der er forhåbentlig ingen tvivl efterhånden om, at dét at forebygge dårlig trivsel burde være en topprioritet i alle virksomheder. Spørgsmålet er nok i højere grad “Hvordan skaber vi så trivsel på arbejdspladsen?”.
Det handler i sin reneste form om at være opmærksom på - og proaktivt - ift. potentielle stressfaktorer, samt skabe rammer for et trygt og rart miljø, der giver plads til at være sig selv på sin arbejdsplads, inspirerer til en sund work-life-balance og godt socialt samvær. Det virker måske nemt at lire af, så lad os lige dykke lidt mere ned i det!
Først tager vi lige et kig på de faktorer, der påvirker trivslen, og derefter får du nogle konkrete råd til at forebygge dårlig trivsel på arbejdspladsen.
Lær om tillidsbaseret ledelse her
Et sundt arbejdsliv
En af nøglerne til bedre trivsel på arbejdspladsen er at sikre et sundt arbejdsliv. I forebyggelsen af dårlig trivsel på arbejdspladsen spiller et sundt arbejdsliv en stor rolle ift. at sikre både fysisk og mental velvære.
Og hvad er et sundt arbejdsliv så?
- Afbalanceret arbejdsbeslastning:
Som virksomhed er det vigtig at have øje for at sikre en afbalanceret arbejdsbelastning hos dine medarbejdere - altså at have en realistisk tildeling af arbejdsopgaver, og være opmærksom på at sørge for ressourceallokering og støtte, inden tingene brænder på.
- Work-life-balance:
Der stilles efterhånden også større krav til, at en virksomhed kan tilbyde fleksibilitet og en god work-life balance, når der skal sikres et sundt arbejdsliv. At have mulighed for fleksible arbejdstider eller muligheden for hjemmearbejde kan ligeledes fremme balancen mellem arbejdsliv og privatliv, hvilket bidrager til et sundere arbejdsliv.
- Fleksible arbejdstider:
Fleksibiliteten kan ligeledes give medarbejderen mulighed for at tilpasse sine arbejdsrutiner efter egne behov, således at man faktisk i højere grad kan udnytte deres fulde potentiale - det er nemlig vigtigt at huske, at alle medarbejdere ikke arbejder ens og trives i samme kasser. Nogle medarbejdere trives f.eks. med masser af mennesker rundt om sig, mens andre har brug for mere stilhed til fordybelse. Ligeledes arbejder nogle mest fordybet om aftenen, mens andre er mest energifyldte fra morgenstunden.
Psykologisk tryghed & kommunikation
Hos Feedwork ser vi ligeledes psykologisk tryghed og god kommunikation som hjørnesten i at skabe høj trivsel.
(Bliv meget klogere på psykologisk tryghed her)
- Psykologisk tryghed:
At sikre et arbejdsmiljø præget af psykologisk tryghed har en direkte indflydelse på trivslen - det handler om at skabe et miljø, hvor medarbejdere føler sig trygge ved at udtrykke sig og dele både tanker, ideer og bekymringer - og generelt tør være sig selv 100% på arbejdspladsen. Uden frygt for negative konsekvenser. Det resulterer i en arbejdsplads præget af tillid og læring, hvor medarbejderne føler sig hørt og respekteret, og hvor både innovation, personlig vækst og de rigtig gode løsninger kommer frem i dagens lys.
- Åben og ærlig kommunikation:
Hvis man vil sikre god trivsel, så er det ligeledes værd at tage et kig på virksomhedens kommunikation. At fremme åben og ærlig kommunikation er nøglen til at opdage og løse problemer i tide - lige meget om det omhandler medarbejderes mistrivsel og usikkerhed, konflikter eller mere opgaverelaterede leverancer. Det indebærer f.eks. at etablere gode vaner for kommunikation, både fra ledelse til medarbejdere og omvendt.
- Konstruktive feedback-dialoger:
Hertil er det vigtigt at tilskynde en kultur, hvor konstruktive feedback-dialoger er i højsædet (link til artikel om feedback), og særligt hvor feedback er en naturlig (og værdsat) del af arbejdsmiljøet. Gode feedback-dialoger og psykologisk tryghed hænger uløseligt sammen, da det handler om at skabe et miljø præget af tryghed til ærligt og åbent at kommunikere - uden at have følelsen af at skulle gå på listefødder eller frygte reaktionen fra lederen eller kollegerne.
Godt socialt samvær
Man må endelig heller ikke undervurdere vigtigheden af at have et stærkt socialt fællesskab, når man vil sigte efter god trivsel på en arbejdsplads.
- Fællesskabsfølelse:
Det er selvfølgelig meget forskelligt for den enkelte medarbejder ift. deres sociale behov, men et positivt fællesskab er dog stadig vigtigt for en arbejdsplads, da det skaber en følelse af samhørighed og støtte blandt medarbejderne. Det er både med til at øge motivationen, samt give folk en følelse af at være en del af noget større og meningsfuldt, hvor medarbejdere er mere tilbøjelige til at støtte hinanden og dele ud af deres viden og erfaringer.
- Trygt team:
At være komfortable i sit team gør medarbejderne mere tilbøjelige til at tænke udenfor boksen og bidrage med nye ideer og løsninger, samt sikre bedre samarbejde og dermed produktivitet.
- Inkluderet og værdsat:
Et stærkt fællesskab på arbejdspladsen reducerer ligeledes følelsen af isolation og ensomhed, hvilket ellers kan være stærke katalysatorer for stress og mistrivsel. Derfor kan fællesskabet være en vigtig del til at føle sig inkluderet og værdsat, og derfor sikre højere trivsel.
5 råd til at forebygge dårlig trivsel på arbejdspladsen
Og nu er det tid til at få hænderne op af lommen og aktivt gøre en forskel for trivslen på din arbejdsplads. Her er 5 råd til at forebygge dårlig trivsel hos jer:
1. Skabe rammer for fællesskab
Som afsnittet ovenfor viste, er der altså ingen tvivl om, at fællesskabet er værd at bruge lidt energi på, hvis man som virksomhed vil forebygge dårlig trivsel. For at skabe en følelse af fællesskab kan man kaste sig over forskellige teambuilding-aktiviteter (vi hjælper gerne!), afholde gode sociale arrangementer, give mulighed for mødesteder på arbejdspladsen til mere uformel snak eller skabe gode muligheder for sociale fællesskaber såsom løbeklubber, strikkeklubber, fredagsbar, kaffeklub osv.
I Feedwork er vi selv rigtig glade for vores ugentlige check-in om mandagen, hvor weekendens aktiviteter og dagens energiniveau også er på agendaen - samt vores ugentlige check-ud, hvor vi altid afslutter med en taknemmelighedsrunde (en storfavorit på kontoret). Det giver plads til smil og at møde hinanden i mere end blot snak om opgaver og leverancer.
2. Stresshåndtering
Ligeledes er det relevant at have et godt program for stresshåndtering - både til forebyggende brug samt når korthuset er væltet helt. Det kan f.eks. indebære coaching, mindfulness-træning, et stille-rum på kontoret til meditation, powernap eller blot et øjebliks ro, samt workshops om stresshåndtering eller forskellige rådgivningsmuligheder for medarbejderne.
3. Bringe naturen ind i arbejdet
Et sundt arbejdsliv og god trivsel kan også understøttes ved at opfordre til at tilbringe tid i naturen i løbet af arbejdsdagen - det har ofte en positiv indvirkning på medarbejdernes mentale sundhed - og bestemt også deres produktivitet. Det kunne f.eks. være at tilskynde til at tage en gåtur midt på dagen, frokost udenfor, en kort pause i den friske luft, udendørs møder - eller generelt skabe nogle arbejdsområder, der tager naturen i betragtning. Hos Feedwork er vi selv meget glade for vores hyppige walk-and-talks, hvor et møde afholdes, mens vi går en tur i det naturskønne område ved siden af vores kontor - det gør en verden til forskel for en lidt træt eftermiddagshjerne :-) Det er dog vigtigt at pointere, at det kræver initiativ og tilskyndelse fra virksomheden/lederen, før sådanne tiltag virker legitime i medarbejdernes øjne - og ofte skal man som leder gå forrest og aktivt gøre brug af tiltagene, før det kan sprede sig til resten af teamet.
4. Inklusion og støtte
I forebyggelsen af dårlig trivsel er det vigtigt at skabe et inkluderende og støttende miljø, så medarbejderne føler sig trygge til at yde deres allerbedste. Hvis man som virksomhed faktisk vil gøre en reel indsats for at skabe et miljø præget af inklusion og støtte, så er det afgørende at etablere retningslinjer for respektfuld adfærd, tilbyde træning i psykologisk tryghed, samt at være klar til at håndtere eventuelle tilfælde af uønsket adfærd eller diskrimination.
5. Psykologisk tryghed & konstruktive feedback-dialoger
Det kan være svært at finde hoved og hale i det hele, men hvis dit team eller arbejdsplads skal have en god start på arbejdet med enten psykologisk tryghed eller feedback, så prøv at se nærmere på vores digitale teamforløb.
Hvordan måler man trivsel i en organisation?
Når vi nu taler om trivsel på en arbejdsplads, så er det alfa omega faktisk at have en finger på pulsen i forhold til, om dit team eller arbejdsplads rent faktisk trives. Derfor kan det være vigtigt at vide, hvordan man faktisk måler trivsel i jeres organisation.
Men først: hvorfor giver en trivselsmåling overhovedet mening? At måle trivslen i jeres team er afgørende for at forstå jeres situation. Det giver værdifuld indsigt i dine medarbejderes oplevelser og behov, hvordan (og om) dine medarbejdere trives, samt er med til at identificere områder, der enten fungerer rigtig godt (og som skal fastholdes) samt områder der kan (og skal) forbedres.
Trivselsmålinger kan se ud på mange forskellige måder. Det mest kendte er nok spørgeskemaundersøgelser, hvor virksomheden indsamler data om medarbejdernes velbefindende og tilfredshed gennem spørgeskemaer, der dækker en bred vifte af emner såsom arbejdsmiljøet, ledelseskvaliteten, arbejdsmængde og arbejdsglæde. Det kan enten foregår anonymt eller med navn.
Måling af trivslen kan også foretages gennem enten fokusgrupper eller mere individuelle møder, som begge giver plads til en mere dybdegående samtale om udfordringer og muligheder. De individuelle samtaler giver i højere grad mulighed for at diskutere trivselsrelaterede emner på et personligt plan, hvor man kan få identificeret den individuelles behov og følelser.
Lige meget hvilken form for trivselsmåling man vælger, så er det afgørende at skabe et åbent og tillidsfuldt rum for at kunne indsamle ærlige og værdifulde tilbagemeldinger om den reelle trivsel. Her er det lederens topprioritet at opmuntre til åbenhed og aktivt lytte til medarbejdernes bekymringer og forslag. Formår man ikke at skabe et trygt rum til dette, kan man i princippet lige så godt smide trivselsmålingen i skraldespanden - den vil alligevel være misvisende og ubrugelig.
Regelmæssige trivselssamtaler
Selvom det er meget populært at bruge de førnævnte spørgeskemaer til at måle trivslen, så anbefaler vi altid hos Feedwork, at de aldrig må erstatte regelmæssige trivselssamtaler med medarbejderne. Hvis man formår at gøre trivselssnakke til en naturlig del af hverdagen, bliver det meget nemmere at tale om løbende, når problemer eller mistrivsel faktisk opstår.
Udover at skabe et trygt miljø til at drøfte svære samtaler (som trivselssnakke også hurtigt kan være), så kan man med fordel forsøge at skabe anledninger eller tidspunkter, hvor man lægger op til at kunne tage fat på tingene. Nogle virksomheder har det endda på agendaen til ugentlige møder - altså et ‘trivselspunkt’ - hvor andre har skemalagt regelmæssige (og hyppige) 1:1 med sine medarbejdere, hvor der ikke må tales om opgaver og lignende, men kun har fokus på trivsel, arbejdsbelastning, nye behov, udviklingsønsker osv. Vi har nemlig en tendens til hurtigt at gøre samtalerne opgaveorienteret, hvilket kan kvæle muligheden for, at medarbejderen har lyst til at bringe trivselspunkter på banen - af frygt for at det ikke virker relevant eller effektivt nok.
(Har du brug for hjælp, så kig på vores guide til succesfulde 1:1-samtaler)
Det er vigtigt at skabe rum til denne type samtaler, da mange problematikker på den måde kan tages i opløbet. Når du derved prioriterer at tage pulsen på medarbejdernes trivsel jævnligt, giver det dig indblik i hverdagens udfordringer og en mulighed for faktisk at kunne lede på virkeligheden - og ikke hvordan du tror, det går på arbejdspladsen (eller hvad den årlige måling viser). Mange medarbejdere går først til deres leder, hvis det er blevet rigtig slemt trivselsmæssigt, fordi der ikke virker til at være en plads til at drøfte det løbende - så gør alle en tjeneste og hav regelmæssig opmærksomhed på potentielle udfordringer. Det vil både dine medarbejdere og din bundlinje takke dig for.
Fra resultat til handling
Og så lige en sidste, men meget vigtig ting at huske! At måle trivsel er kun første skridt - det er afgørende, at du som leder faktisk bruger resultaterne fra trivselsmålingen eller pointerne fra jeres samtaler til noget. Ellers bliver det blot tom snak, og vil faktisk påvirke medarbejdernes trivsel i den forkerte retning, når de ikke har følelsen af, at deres bekymringer og udfordringer tages alvorligt.
At skabe handling ud fra trivselsmålingen er altså afgørende for at sende et signal til medarbejderne om, at de er blevet hørt og anerkendt. Og ja, nogle gange vil der være situationer, hvor en medarbejders udfordringer og bekymringer ikke kan løses på stedet. Men i de tilfælde er det lige så vigtigt blot at vise empati over for medarbejderens situation ved at lytte opmærksomt, vise forståelse og anerkende deres udfordringer. At udvise støtte og eventuelt tilbyde ressourcer til vejledning, samt at skabe et trygt og sikkert rum, hvori de kan dele bekymringerne, sender et tydeligt signal til medarbejderen om, at du som leder går op i deres trivsel, og det skaber en atmosfære af gensidig respekt og tillid.