Har vi ikke alle prøvet at være i den situation, at vi skulle præsentere noget foran en gruppe mennesker, og man bare ikke helt slår til. Man prøver desperat at gribe de andres opmærksomhed, men alligevel fanger du Ole i at tjekke Facebook under bordet, og Stine stirrer upåvirket ud af vinduet, mens du scanner lokalet efter blot et par øjne, der er rettet mod dig.
Læs også om feedback her hos Feedwork.
Med en skuffet følelse i maven afslutter du din præsentation, og bliver afløst af Karina, der nu skal afholde sin præsentation. Du ser med ét, hvordan rummet lever op, og hurtigt er alle betaget af det, Karina siger – griner, stiller spørgsmål og nikker anerkendende. Du ærgrer dig over, at du ikke har samme tiltrækningskraft, som Karina har, og trøster dig selv med, at du bare ikke har samme karisma som hende.
Karisma – en gave fra Gud?
Men er karisma noget, man er født med? I 1875 blev karisma defineret som ”a special spiritual gift or power divinely conferred, talent from God”. Hvis vi tager denne definition for gode vare, så er det helt bestemt noget, man er født med – ikke blot født med, men en velsignet gave, som Gud har tildelt netop dig.
Måske er involveringen af Gud ikke umiddelbart tidssvarende, men mange vil nok tilkende sig tankegangen om, at karisma er noget nogle mennesker har, og andre mennesker ikke har. Altså evnen til at inspirere, motivere, drage og fastholde lytteres opmærksomhed. Men ser det så bare sort ud for dem af os, der ikke umiddelbart fremstår karismatiske?
John Antonakis to the rescue
Professor i organisatorisk adfærd ved University of Lausanne, John Antonakis, modstiller sig ovenstående definition, og påpeger gennem en række studier, at karisma kan tillæres. Særligt har Antonakis beskæftiget sig med karismatisk lederskab, og udviklet et redskab kaldet charismatic leadership tactics (CLT), der kan hjælpe ledere til at fremstå mere indflydelsesrige, troværdige og kompetente.
Men måske tænker du – kan det ikke være lige meget, om jeg er karismatisk eller ej, jeg skal vel bare udføre min funktion som leder? Og svaret er: Nej, det er ikke helt lige meget. Studier har vist, at karismatiske ledere skaber et miljø, hvor medarbejderne bedre identificerer sig med virksomheden, hvilket gør, at medarbejderne er mere involverede i deres arbejde, mere tilfredse og præsterer bedre. What’s not to like? Okay, så hvordan bliver man mere karismatisk helt konkret?
8 veje til karismatisk lederskab
Antonakis har identificeret 12 charismatic leadership tactics (CLT), der er med til at skabe karisma hos en person, hvor han har draget inspiration fra berømte taler. Overordnet omhandler disse otte temaer:
- Benyt metaforer og analogier
Metaforernes kraftfulde effekt formåede Martin Luther King at udnytte i sin tale ”I Have a Dream”, da han eksempelvis beskrev de sorte amerikaneres livssituation, som havende ”received af bad check”. Metaforer gør et budskab nemmere at forstå og huske.
- Fortæl historier og anekdoter
Personlige historier og anekdoter skaber et samhørighedsforhold mellem taler og lytter, hvilket er særlig relevant, hvis magtforholdet er ulige. Et eksempel på en der formåede at benytte personlige anekdoter til sin fordel, var Barack Obama i løbet af valgkampen i 2008.
- Benyt kontraster
”Don’t ask what your country can do for you, ask what you can do for your country” udtrykte John F. Kennedy. Antonakis fremhæver kontrasten, som et godt redskab til at tydeliggøre sin position med en fordelagtig dramatisk effekt.
- Stil retoriske spørgsmål
I folkeskolen lærer de fleste at benytte retoriske spørgsmål til at fremhæve en pointe. Det engagerer lyttere ved at opfordre til kritisk refleksion, som da Sojourner Truth holdte den berømte tale ”Ain’t I a Woman?” til Women’s Convention i 1851.
- Benyt tre-delte udsagn
”Vi har det bedste produkt. Vi har de bedste ansatte. Men vi nåede ikke målet”. Fordelen ved denne taktik er, at pointen fremhæves skarpt og præcist samtidig med, at lytterne har nemmere ved at huske tre præcise pointer.
- Reflekter over gruppens følelser
Din troværdighed styrkes, hvis du er i stand til at reflektere rummets herskende følelser, som eksempelvis: ”Jeg ved, hvad I alle tænker. I er skuffede og ligeså er jeg, for vi har alle arbejdet hårdt for at nå målet”.
- Sæt høje mål og udstrål overbevisning om at de kan nås
Ghandi formålede at stille høje mål med stor overbevisning: ”India will wrench with nonviolence her liberty from unwilling hands”. At stille høje mål og selv være foregangsmand styrker troværdighed, giver gåpåmod og tydeliggøre virksomhedens vision.
- Benyt forskelligt toneleje, ansigtsudtryk og fagter
Det sidste punkt fremhæver non-verbale egenskaber, når et budskab skal leveres. Benyt dit kropssprog til at fange opmærksomhed, fremhæve vigtige pointer og gør dine visioner visuelle gennem fagter.
Der er nok at tage fat i
Der er inspiration at finde i ovenstående punkter, hvis du ønsker at blive mere karismatisk, når du skal sprede et budskab offentligt. Hos Feedwork lægges der altid vægt på, at man kun bliver god til noget, hvis man øver sig, og ligeså gør Antonakis. Hans studier har vist, at medarbejdere vurderer deres ledere 60% dygtigere, efter de blev trænet i disse taktikker, og en helt essentiel del af denne træning var konstant og løbende feedback.
Så hvis du gerne vil kunne fange et rum på samme måde som Karina kan, så prøv at flette en metafor ind, stil et retorisk spørgsmål og prøv at fang lytternes opmærksomhed ved at variere toneleje og fagter. Og helt essentielt; øv dig, opsøg løbende feedback og så tjekker Ole ikke sin Facebook til din næste præsentation.
