Primadonnaledelse: Sådan leder du medarbejdere med høj faglighed
En medarbejder bliver ved med at udfordre en beslutning. Du oplever, at I allerede har talt om den flere gange. Medarbejderen oplever, at beslutningen går ud over kvaliteten af arbejdet.
Hvordan kommer I videre?
Primadonnaledelse er en tilgang til at forstå og lede medarbejdere med forskellige faglige drivkræfter. Teorien er udviklet af forsker og ledelseskonsulent Helle Hedegaard Hein, blandt andet på baggrund af feltstudier på Det Kongelige Teater.
En af hendes pointer er, at en medarbejder, der virker besværlig eller krævende, kan være optaget af at beskytte noget fagligt vigtigt. Som leder kan du derfor få mere ud af at undersøge, hvad der ligger bag reaktionen, end af hurtigt at sætte en etiket på personen.
I denne artikel får du en forklaring på primadonnaledelse, de fire arketyper og konkrete spørgsmål, du kan bruge i din ledelse.
Hvad er primadonnaledelse?
Primadonnaledelse handler om at forstå, hvad der driver forskellige medarbejdere i deres arbejde – og hvordan ledelsen kan give plads til deres faglighed.
Helle Hedegaard Hein udviklede teorien gennem observationer og interviews, særligt med højt specialiserede medarbejdere. I hendes model er en primadonna en person, der er stærkt drevet af at gøre en forskel for en sag og levere arbejde af høj faglig kvalitet.
Det kan eksempelvis være en sygeplejerske, der er optaget af at give patienter den bedst mulige pleje, eller en specialist, der kæmper for kvaliteten af en løsning.
Det betyder ikke, at alle engagerede medarbejdere er primadonnaer. Og det betyder heller ikke, at en leder skal acceptere enhver adfærd. Teorien kan hjælpe dig med at blive nysgerrig på motivationen bag adfærden.
De fire arketyper i primadonnaledelse
I sin introduktion til teorien beskriver Helle Hein fire motivationsarketyper. De er grundformer for motivation – ikke personlighedstyper, der fortæller alt om et menneske.
1. Primadonnaen: Vil gøre en forskel for en sag
Primadonnaen er optaget af at gøre en forskel gennem sit arbejde. Det kan være for patienter, kunder, elever eller en anden sag, der opleves som vigtig.
Den faglige standard betyder meget. Hvis primadonnaen oplever, at rammerne står i vejen for at gøre arbejdet ordentligt, kan det skabe frustration.
Som leder kan du spørge:
- “Hvad er vigtigst for dig, at vi lykkes med her?”
- “Hvilken del af kvaliteten er du bekymret for?”
- “Hvad kan vi gøre inden for de rammer, vi har?”
2. Den introverte præstationstripper: Vil løse den svære opgave
Den introverte præstationstripper motiveres blandt andet af at fordybe sig, løse komplekse problemer og blive bedre end sig selv.
For denne arketype kan en spændende udfordring og tid til at arbejde koncentreret være vigtig. Introvert beskriver her retningen på motivationen – ikke nødvendigvis, om personen er stille eller udadvendt.
Som leder kan du spørge:
- “Hvilke opgaver giver dig mulighed for at bruge din faglighed?”
- “Hvad står i vejen for, at du kan fordybe dig?”
- “Hvilken udfordring vil du gerne blive bedre til?”
3. Den ekstroverte præstationstripper: Vil skabe synlige resultater
Den ekstroverte præstationstripper motiveres blandt andet af at præstere, nå ambitiøse mål og få anerkendelse fra omgivelserne.
Det kan være vigtigt at kunne se resultatet af sin indsats og få en tilbagemelding på, hvordan det gik.
Som leder kan du spørge:
- “Hvilke resultater er du mest optaget af at skabe?”
- “Hvordan kan vi gøre fremskridt og resultater tydelige?”
- “Hvilken form for feedback er mest brugbar for dig?”
4. Pragmatikeren: Vil udføre et ordentligt stykke arbejde
Pragmatikeren er optaget af at gøre sit arbejde godt og have balance mellem arbejde og fritid. Tydelige forventninger kan være hjælpsomme, så medarbejderen ved, hvad en god løsning kræver.
Det er ikke det samme som at være mindre engageret. At ville gøre et grundigt stykke arbejde og samtidig holde fri, når arbejdsdagen er slut, er en legitim tilgang til arbejdet.
Som leder kan du spørge:
- “Er forventningerne til opgaven tydelige nok?”
- “Hvad har du brug for, for at kunne løse den ordentligt?”
- “Hvordan fungerer balancen mellem opgaver og tid?”
Hvad med lønmodtageren?
Du kan møde lønmodtageren som en betegnelse i beskrivelser af primadonnaledelse. I Heins introduktion fra 2017 beskrives den særskilt som en demotivationsarkettype – ikke som én af de fire grundformer ovenfor.
Det er vigtigt ikke at bruge betegnelsen som en hurtig dom. At en medarbejder går til tiden, ønsker en god løn eller prioriterer sit privatliv, er ikke i sig selv et tegn på manglende motivation. Er du bekymret for en medarbejders engagement, så undersøg det sammen med medarbejderen frem for at antage en årsag.
Sådan bruger du primadonnaledelse i praksis
Arketyperne kan give dig idéer til, hvad du kan spørge om. De kan ikke fortælle dig præcist, hvad en bestemt medarbejder tænker eller har brug for.
Her er fire greb, du kan prøve.
1. Spørg, før du fortolker
Når en medarbejder bliver ved med at stille kritiske spørgsmål, kan det være fristende at tænke: “Hun er imod forandringen.”
Prøv i stedet at finde ud af, hvad spørgsmålene handler om:
“Jeg kan høre, at du stadig er bekymret. Hvad er det vigtigste for dig, at vi får taget højde for?”
Måske handler bekymringen om faglig kvalitet. Måske handler den om tid, uklare roller eller noget helt fjerde. Det ved du først, når I har talt om det.
2. Gør rammer og råderum tydelige
En medarbejder kan have høje ambitioner for en opgave, mens du som leder skal tage højde for tid, budget og andre opgaver. Den forskel bliver lettere at håndtere, når I taler åbent om den.
Fortæl:
- Hvad skal opgaven opnå?
- Hvilke krav er faste?
- Hvor er der plads til medarbejderens faglige vurdering?
- Hvornår skal I stoppe eller træffe en beslutning?
Eksempel: En specialist vil gerne undersøge flere løsninger, før projektet går videre. Du kan sige: “Jeg kan høre, at du vil være sikker på kvaliteten. Vi har to dage tilbage. Hvad er det vigtigste, vi skal undersøge inden da?”
Det anerkender den faglige bekymring og gør samtidig rammen tydelig.
3. Tal om kvalitet – også når I er uenige
En leder og en medarbejder kan have forskellige opfattelser af, hvad der er en god nok løsning. Hvis I ikke taler om forskellen, kan den blive til frustration på begge sider.
Prøv at spørge:
- “Hvad risikerer vi ved den løsning, vi har valgt?”
- “Hvad vil du gerne beskytte eller sikre?”
- “Hvad kan vi justere, og hvad ligger fast?”
Lyt til argumenterne, og vær tydelig om den beslutning, der bliver truffet. Hvis et forslag ikke kan imødekommes, så forklar hvorfor.
4. Lav aftaler om samarbejdet
Høj faglighed og tydelige forventninger til samarbejde kan godt gå hånd i hånd.
En medarbejder skal kunne sige fra og udfordre beslutninger. Samtidig skal kolleger kunne komme til orde, og teamet skal kunne træffe beslutninger og komme videre.
Tal derfor om, hvordan I gør, når I er uenige:
“Jeg vil gerne høre dine faglige indvendinger. Samtidig har vi brug for at give plads til de andre og finde en vej videre. Hvordan gør vi det bedst?”
Læs mere om feedback på arbejdspladsen
Pas på med at sætte mennesker i kasser
Modellen kan give et sprog for forskellige drivkræfter. Men et menneske kan være motiveret af flere ting på én gang, og motivation kan være påvirket af både opgaver, ledelse og arbejdsvilkår.
Brug derfor arketyperne som et afsæt for spørgsmål – ikke som facit om dine medarbejdere.
En medarbejder kan for eksempel både være optaget af en vigtig sag, nyde at løse svære opgaver og have brug for at gå hjem til tiden. Det er samtalen med medarbejderen, der kan hjælpe dig med at forstå, hvad der betyder mest i den konkrete situation.
Vil du læse mere om en anden tilgang til motivation? Se vores artikel om selvbestemmelsesteorien og de tre psykologiske behov.
Tre spørgsmål til din næste samtale
Hvis du vil bruge tankerne fra primadonnaledelse i din næste 1:1, kan du starte her:
- “Hvornår oplever du, at dit arbejde giver mest mening?”
- “Hvad står i vejen for, at du kan løse dine opgaver, som du gerne vil?”
- “Hvad har du brug for fra mig, for at vi kan komme videre?”
Du behøver ikke finde den rigtige arketype. Målet er at forstå medarbejderens perspektiv og lave en aftale, der fungerer for både medarbejderen og opgaven.
Ofte stillede spørgsmål om primadonnaledelse
Hvem har udviklet primadonnaledelse?
Primadonnaledelse er udviklet af Helle Hedegaard Hein. Modellen bygger blandt andet på feltstudier af medarbejdere og ledere på Det Kongelige Teater.
Hvad er en primadonna ifølge teorien?
En primadonna er i teorien en medarbejder, der er stærkt drevet af at gøre en forskel for en sag og stræbe efter høj faglig kvalitet.
Er primadonnaledelse kun relevant for kunstnere?
Nej. Selvom nogle af feltstudierne fandt sted på Det Kongelige Teater, handler teorien om faglig motivation og kan give anledning til refleksion i andre typer organisationer. Det er dog vigtigt at undersøge den enkelte arbejdsplads og medarbejder frem for at antage, at modellen forklarer alt.
Skal alle medarbejdere ledes forskelligt?
Medarbejdere kan have forskellige behov for sparring, feedback og råderum. Som leder er det nyttigt at kende forskellene, samtidig med at I har fælles forventninger til opgaver og samarbejde.
Vil du blive bedre til at lede forskellige medarbejdere?
Det kan være svært at skabe plads til forskellige faglige perspektiver og samtidig sikre, at teamet kommer videre.
Hos Feedwork arbejder vi med ledelse, feedback og samarbejde. Kontakt os, hvis du vil tale om en konkret udfordring i dit team.
Kilde: Helle Hedegaard Hein: Primadonnaledelse – en kort introduktion til arketypemodellen.

.webp)


.png)
.webp)
.webp)