Gratis webinar: Sådan bliver du en høvding i arbejdslivet
Forside
/
Viden
/
Videoer
/
5 trin til at optimere jeres møder

5 trin til at optimere jeres møder

8/2/2019
Videoer
Feedback

Fredagfeedback #35: 5 trin til mødeoptimering

Fredagsfeedback med Danni Liljekrans.

Sidste episode var 4-trins mødestruktur - denne episodes 5 trin handler om, hvordan du kommer i gang med at optimere på dine møder:

5 Trin - Sådan optimerer du jeres møder

  1. Se det i videoen (eller scroll ned :) )
  2. Forvent flere iterationer.
  3. Vælg første (lille) ændring.
  4. Forbered deltagerne.
  5. Test, reflektér, justér, gentag.

Videoen

Og hvis ikke du formår at gennemføre trin 1 jamen, så er det op til tilfældighederne, om I får bedre møder eller om I fortsat har møder, der minder mere om en gennemsnitlig forelæsning på et dansk universitet.

Hej, det er Danni her og velkommen til Fredagsfeedback.

Du har oplevet gode møder.

Du har også oplevet dårlige møder og måske har du set nogle af de episoder af Fredagsfeedback i den seneste tid med tips til effektive møder om fx Stilhed med Bastian Overgaard, hvordan helt konkret får feedback på dine møder, traditioner som skaber en positiv stemning (et tip fra Grønland!) og nødvendigheden af opfølgning "I sagde - Vi gjorde".

Men hvordan går vi fra inspiration til rent faktisk at ændre noget?

Det kigger vi nærmere på i dag.

Trin nummer to er:

Acceptér at forandring tager tid, og uanset hvad du vælger at gøre ved jeres møder, så rammer du næppe plet i første omgang. Det kaldes iterativ udvikling.

Trin nummer tre:

Vælg dit bud på den første forandring, du vil lave gerne sammen med de andre mødedeltagere, hvis I for eksempel er et team.

Her kan du også kigge nærmere på de tidligere videoer, vi har lavet. Vil du for eksempel indføre stilhed?

...

...

Fordi det skaber en form for plads til refleksion?

Eller vil du skabe nogle faste traditioner i starten og i slutningen af jeres møde, som enten gør det mere effektivt, eller som får løbende feedback ind, eller som bare skaber en positiv stemning hver gang I starter jeres møde?

Trin nummer fire:

Fortæl mødedeltagerne at I vil optimere lidt på mødet gennem små forsøg, for eksempel over de næste 2, 4, 8 uger afhængig af de ændringer, I laver og hvor tit I har jeres møde.

Trin nummer fem:

Prøv det af. Reflektér over effekten, spørg deltagerne hvad de synes det gjorde.

Justér så lidt og gentag.

At gentage og lave iterationer er det vigtigste.

Men som jeg sagde til at starte med: Hvis ikke du formår at gennemføre trin ét, jamen, så er det op til tilfældighederne, om I får bedre møder eller om I fortsat har møder, der minder mere om en gennemsnitlig forelæsning på et dansk universitet.

Trin nummer ét er det her:

Kig på din kalender og beslut dig for, hvilket tilbagevendende møde, du vil starte med at optimere på. Begynd så at lave de her små justeringer dér.Hvis du ikke beslutter dig for ét møde, så prøver du formentlig i bedste hensigt at lave om på alle møderne. Justere lidt alle steder.

Men så kunne du lige så godt forsøge at få mig til at være ligeglad med feedbackkulturen på danske arbejdspladser. (Hah!)

Det kommer ikke til at ske.

Så hvornår gør du trin ét?

Hvilket møde vil du starte med at optimere?

Tak fordi du kiggede med og på gensyn!

Skriv din mail og få adgang til ressourcen

Når du indtaster din mail giver du os mulighed for at holde kontakten. Vi skriver når der er nye ressourcer, artikler eller podcasts.

Noget gik galt, prøv venligst igen!
Af
Morten Melby
Partner
+100
Virksomheder har brugt os

Fra forandring til styrke

Opdag hvordan Feedworks ledelseprogrammer kan forberede dig og dit team til en konstant skiftende verden

Book gratis sparring

Få mere viden

Webinar: Sådan bliver du en høvding i arbejdslivet

Webinar for ledelsesnysgerrige og dem, som vil være høvding for sit eget liv.

Gamemastermodellen: Bliv anføreren af dine møder

Gamemastermodellen er en faciliteringsmetode, der hjælper med at skabe målrettede møder ved at inddele mødeprocessen i 3 faser.

Tool Tirsdag video: Hold pause, når du holder pause

Tool Tirsdag video #14: Holder du pause forkert?