Gratis webinar d. 2 juli: Konkret model - Skab en sund arbejdsplads gennem effektive indsatser
Forside
/
Viden
/
Artikler
/
Adaptiv ledelse: når ledelse kræver bevægelse

Adaptiv ledelse: når ledelse kræver bevægelse

18/6/2025
·
0   min.
Artikler
Ledelse

Adaptiv ledelse handler om at skabe mening og bevægelse i et arbejdsliv der hele tiden skifter form og kontekst. Læs hvordan du som leder kan navigere med mod, nysgerrighed og fælles ansvar.

Af

Hvad er adaptiv ledelse?

Du har måske oplevet det: En strategi, der virkede helt logisk i går, føles pludselig forældet. Noget har ændret sig. Det kan være markedet, teamets energi eller hele den kontekst, I arbejder i. Og så står man dér som leder og fornemmer, at det gamle kompas ikke længere peger klart.

Det er ofte her, vi som ledere forsøger at skabe kontrol. Vi prøver at rydde op, gøre det enkelt, skabe struktur. Men nogle gange er det ikke et nyt svar, vi har brug for. Det er et nyt spørgsmål.

Adaptiv ledelse er en måde at forstå og praktisere ledelse på, hvor man tager udgangspunkt i, at ikke alt kan planlægges på forhånd. At nogle udfordringer ikke har et klart facit. Det er en ledelsesform, der giver plads til at undersøge, lytte, justere og lære undervejs. Adaptiv ledelse er i familie med tranformativ ledelse.

I stedet for at komme med løsningen, sætter den adaptive leder retning gennem nysgerrighed. Hun eller han inviterer andre med ind i beslutningerne og forstår, at svaret ofte skal findes i fællesskab. Det handler om at kunne være i bevægelse, uden at miste retning. Og om at skabe handlekraft, selv når tingene er komplekse.

Læs og lær mere om andre ledelsesstile, eksempelvis: Hvad er agil ledelse og hvordan mestres det?

Hvorfor er adaptiv ledelse vigtigt?

Det er ikke en tilfældighed, at så mange taler om adaptiv ledelse for tiden. Vi står i en tid, hvor forandring ikke er et særtilfælde, men er blevet et grundvilkår. Nye teknologier vælter frem, måden vi arbejder på ændrer sig, og presset for at skabe både resultater og mening vokser. Måske har du også mærket, at det ikke længere giver mening at trække en masterplan op og tro, at den holder. I stedet er det nødvendigt at navigere i det uforudsigelige. Ikke alene som leder, men med dem, du leder.

Lær mere: Medarbejdertilfredshed der betaler sig – sådan gør du

Adaptiv ledelse bliver vigtig, fordi den matcher virkeligheden, som den er lige nu. Ikke en kontrollerbar og lineær virkelighed, men en kompleks og levende én, hvor forandring sker i takt med, at vi bevæger os.

Det handler ikke om at have styr på alt, men om at have styr på processen. At skabe rum, hvor I sammen kan forstå, justere og finde vej, også når landkortet ikke længere passer til terrænet.

Adaptiv ledelse er ikke kun et svar på forandring. Det er en måde at bruge forandringen til at udvikle sig, både som leder, som team og som organisation.

Fire ting, der kendetegner adaptiv ledelse

Inden vi kaster os ud i værktøjer til adaptiv ledelse, kan det være hjælpsomt at stille skarpt på, hvad adaptiv ledelse egentlig består af i praksis. Her er fire kendetegn, vi ofte møder i organisationer, der arbejder aktivt og modigt med ledelse i bevægelse:

  1. Mening før handling: Folk gør sig umage, når det, de skal, giver mening. Og den mening opstår ikke af PowerPoints eller mails, men af samtaler, der forbinder det konkrete med det værdifulde. Som leder handler det om at gøre tydeligt, hvorfor noget er vigtigt og ikke bare hvad der skal gøres.
  2. Afprøve og justere undervejs: Du behøver ikke vente på det perfekte svar. I mange organisationer er det netop modet til at prøve noget af, som skaber bevægelse. Og når du løbende evaluerer og justerer, får du faktisk et stærkere greb om virkeligheden end med den perfekte plan.
  3. Vær i bevægelse: Når noget ikke virker, skal vi ikke vente i tre måneder med at sige det højt. Adaptiv ledelse handler om at være opmærksom og nysgerrig – og turde justere løbende. Det kræver mod. For det er nemmere at gemme sig bag et regneark end at gå ud og spørge: “Hvordan føles det her egentlig for jer?”

    Lær mere: Bliv en god relationel leder
  4. At løfte i flok: Adaptiv ledelse handler om at invitere andre med i det ansvar, der tidligere var dit alene. Når folk får mulighed for at påvirke retningen, stiger både ejerskab og energi. Det betyder ikke, at du slipper tøjlerne. Det betyder, at du deler dem.

Psykologisk tryghed og adaptiv ledelse

Adaptiv ledelse kræver, at vi kan tale ærligt om det, vi ser, også når det er svært eller uklart. Det kræver, at nogen tør stille spørgsmål, indrømme tvivl og komme med skæve idéer. Og det kræver, at rummet er trygt nok til, at det kan lade sig gøre.

Psykologisk tryghed er ikke bare rart at have, men en forudsætning for, at virksomheder kan fungere og trives. Uden psykologisk tryghed tør vi ikke, at udfordre vaner, eksperimentere eller lære af det, der ikke gik som planlagt. Derfor starter al adaptiv bevægelse med tillid og tryghed i teamet. Ikke nødvendigvis tillid til, at alt lykkes, men tillid til, at vi kan tale om det, mens det sker.

Dyk mere ned i Psykologisk tryghed: Inklusionssikkerhed: Det første trin i psykologisk tryghed

Hvad kan du konkret gøre som adaptiv leder?

Hvis du er nysgerrig på, hvordan du selv kan arbejde mere adaptivt, så start småt. Det kræver ikke et kæmpe skifte, bare en anden måde at stille spørgsmål på.

  • Sæt spørgsmål i centrum. Drop “nu gør vi sådan” og begynd med “hvad ser I?”.
  • Skab rum til refleksion. Lav møder uden beslutninger, hvor I bare undersøger.
  • Vis, hvad du ikke ved. Det gør dig ikke svag. Det gør dig ægte.
  • Prøv noget af. Spørg: “Hvad kan vi teste i to uger og lære noget af?”
  • Bed om feedback. Ikke kun for at høre ros, men for at udvikle jer sammen.

    Lær mere om Feedback: Værktøjet for bedre relationer og stærkere præstationer

Det handler ikke om at ændre alt, men om at tage ansvar for det, du kan påvirke: stemningen, samtalerne og retningen.

Men hvad hvis det går galt?

Du tænker måske over, hvis du giver plads, men ingen indtager den? Eller, hvad hvis det hele bliver lidt kaotisk?

Det kan ske. For adaptiv ledelse er ikke friktionsfri. Ligesom traditionel ledelse heller ikke er. Den adaptive tilgang kræver noget af dig, og det kræver at du kan stå fast i uvished. Du skal være tydelig uden at mikrostyre alt. Du skal turde facilitere og give slip, når det giver mening. Nogle gange vil teamet blive i venteposition, og andre gange vil alles energi gå i hver sin retning. Her er det dit job at tegne rammen op og guide uden at dominere.

Og vigtigst af alt: Du skal selv være i bevægelse og læring. Som leder bør du ikke se det som en ekstra opgave, men som en naturlig del af at lede i det levende og adaptive miljø. Du skal ikke bare lede fremad, du skal lede med.

Lær mere om eksempelvis Distribueret ledelse: Øget autonomi og innovation

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på adaptiv og traditionel ledelse?
Traditionel ledelse handler om at styre og planlægge. Adaptiv ledelse handler om at lære og justere i fællesskab.

Er det ikke bare endnu et buzzword?
Det kan det blive. Men det er også en reel beskrivelse af en ledelsesform, der giver mening i virkeligheden.

Hvordan starter man?
Start i det små. Med spørgsmål, med refleksion, med et mini-eksperiment. Det behøver ikke være stort for at være ægte.

Skal alle ledere være adaptive?
Nej. Men det hjælper at kunne skifte mellem styring og læring alt efter, hvad situationen kalder på.

Kan man måle, om det virker?
Du kan måle på trivsel, ejerskab, medledelse og innovation. Og på samtalerne. Bliver de mere nysgerrige? Mere åbne? Så er du godt i gang.

Hvad hvis nogen ikke vil være med?
Det sker. Det tager tid. Nogle skal se, at det virker, før de tør deltage. Det kræver tålmodighed og tydelighed.

Til dig, der vil i gang

Du behøver ikke vente på en strategidag eller et godkendt udviklingsforløb. Du kan starte i morgen, med ét spørgsmål. Én samtale. Ét lille eksperiment. Adaptiv ledelse vokser ikke af store planer men af, at nogen tør være nysgerrig og tage det første skridt. Hvis du vil have hjælp til at komme i gang kan du booke et uforpligtende møde med os her.

Skriv din mail og få adgang til ressourcen

Når du indtaster din mail giver du os mulighed for at holde kontakten. Vi skriver når der er nye ressourcer, artikler eller podcasts.

Noget gik galt, prøv venligst igen!
Af

Emner

Intet indhold fundet.
+100
Virksomheder har brugt os

Fra forandring til styrke

Opdag hvordan Feedworks ledelseprogrammer kan forberede dig og dit team til en konstant skiftende verden

Book gratis sparring

Få mere viden

Adaptiv ledelse: når ledelse kræver bevægelse

Adaptiv ledelse handler om at skabe mening og bevægelse i et arbejdsliv der hele tiden skifter form og kontekst. Læs hvordan du som leder kan navigere med mod, nysgerrighed og fælles ansvar.

Artikler
Ledelse
Lær mere
Webinar: Konkret model - Skab en sund arbejdsplads gennem effektive indsatser

Hvordan arbejder man systematisk og målrettet med at skabe en sund arbejdsplads – uden at gøre det til et individuelt ansvar?

God projektledelse: Metoder, samarbejde og typiske fejl

Projektledelse er en praksis, hvor struktur møder menneskelig kompleksitet. Det handler om at omsætte gode intentioner til konkrete resultater, ofte under tidspres, med begrænsede ressourcer og i krydsfeltet mellem strategi og daglig drift.