Hej det er Danni her og velkommen til Fredagsfeedback.
Jeg har prædiket.
Og jeg har fejlet.
Hvis du kender mig, eller har fulgt med i Fredagsfeedback, så ved du, at jeg er kæmpe fortaler for, at vi får feedback til at leve i hverdagen.
Altså vi skal ikke vælte os i feedback. Det har aldrig været intentionen, at vi skulle give feedback hele tiden. (Onsdagsfeedback efter onsdags...? ;-) )
Men feedback er en meget konkret vej til bedre relationer, til mere effektivitet, til at udvikle os løbende i stedet for den der ene dag om året vi tager på kursus og glemmer det hele igen.
Feedback er vejen til trivsel, til arbejdsglæde, og til at du føler, at du bliver dygtigere som tiden går, til at du føler, at du kan stole på dine medarbejdere eller dine kollegaer.
Og du føler, at hvis der er et eller andet du gør, som ikke spiller, så skal de nok være ærlige, og sige det til dig. Sådan så I kan blive ved med at have det godt sammen.
Det er dét feedback kan.
Hver sommer, der bruger jeg nogle uger på et forløb, hvor jeg underviser en masse mennesker og jeg er leder for cirka 20 personer.
Det gjorde jeg også denne sommer. Faktisk tre gange i løbet af sommeren.
Det er altså tre gange, hvor jeg har ret høje ambitioner om at skabe en feedbackkultur på dette team, jeg er leder for.
Den første uge (i år) der lykkedes det bare ikke.
Jeg spurgte mig selv, da ugen var omme:
“Hvad var det, der manglede denne her gang?"
Fordi der var et eller andet, der gjorde, at jeg ikke fik noteret nok ned.
Måske kender du det. Man står i situationen og har lyst til at give noget feedback, men man har glemt det specifikke.
Der var en situation, hvor en person gjorde noget (godt eller mindre godt), men du har simpelthen glemt at notere noget ned.
Jeg fik lavet en lille ændring, som gjorde en kæmpe forskel for mig.
Inden jeg fortæller dig, hvad den var, så skal du lige tænke først.
Hvad er noget, du altid har med dig, når du arbejder? Er det din computer? Er det din telefon? Det er det formentlig. Er det en notesbog, som du tit har med dig?
Eller er det måske agendaen, som du altid printer ud?
Jeg vil nemlig give dig et tip, som handler lidt om selv-nudging.
Selv-nudging, forstået på den måde, at du kan spørge dig selv: "Hvad er en lille ting, jeg kan gøre for at gøre det nemt for mig at vide, hvor jeg skal notere feedback ned.
Jeg har gjort to ting.
I løbet af den sidste uge, der lavede jeg en lille ændring i den notesbog, jeg altid har med mig.
Det er meget simpelt.
Det, jeg nemlig gjorde, var:
Jeg satte et klistermærke på en bestemt side i min notesbog.
Jeg vidste simpelthen, at hvis jeg så noget, som var godt.
Eller jeg så noget, som vi kunne justere lidt på, så bladrede jeg frem til denne side og begyndte at skrive:
Navn, hvad var det jeg så? Og hvad kunne det give os?
Navn, hvad var det jeg så? Hvad kunne det give os?
Den her bog blev lige pludselig fyldt med feedback. Side op og side ned som jeg, på det rigtige tidspunkt, kunne gå hen til vedkommende og sige: “Hey, må jeg give dig noget feedback? Jeg observerede noget før, og jeg tror, vi kan få endnu mere ud af den her situation."
Eller: "Må jeg give dig noget feedback? Jeg så noget, du gjorde smadder-godt!"
Den lille post-it ændrede, at hver gang jeg ville give feedback, så fik jeg skrevet det ned. Fordi jeg vidste, hvor jeg skulle skrive det ned.
En anden ting jeg gjorde, da jeg arbejdede som ingeniør, var at jeg på mødeindkaldelsen, tit slog jeg en streg i bunden med en kuglepen. Og så vidste jeg, at alt jeg skrev under den linje det var: observationer til mit team, eller til min egen leder eller noget som vi kunne gøre endnu bedre, eller skulle blive ved med at gøre, fordi det var effektivt.
Hvad kan du gøre for at nudge dig selv til at vide, hvor du skal skrive observationer ned?
Det er ugens tip.
Og jeg glæder mig til at høre, hvad du gør.
Smid en kommentar på LinkedIn sådan at vi kan inspirere hinanden.
Tak fordi du lyttede med, og god fredag.
Hver fredag udkommer en ny kort episode af #Fredagsfeedback. Små korte videoer med tips til bedre performance og trivsel gennem feedback.
.png)
