Hvorfor feedback?

Fastholdelse

Feedwork arbejder med at træne jeres medarbejdere og ledere i at lave individuelle læringsmål, hvor medarbejderen selv får indflydelse på sine egne udviklingsområder. Disse sættes i relation til virksomhedens overordnede mål. Derefter træner vi medarbejderstaben i, at give og modtage feedback i relation til de selvopstillede mål. På denne måde sørger vi for, at jeres medarbejdere altid har en følelse af karriereudvikling i organisationen. Dette minimerer risikoen for at medarbejderne får en følelse af arbejdsmæssig mæthed og skifter arbejde for at søge andre karriereudfordringer.

Undersøgelse fra softwarefirmaet officevibe.com viser at virksomheder der anvender hyppig feedback til medarbejderne, har en 14,9% lavere medarbejderflugt end tilsvarende virksomheder.

Stresshåndtering

Feedback er et dialogværktøj, som kan hjælpe din organisation med at håndtere det interne stressniveau. Ved at have feedback, som en aktiv del af jeres kommunikation får I nemmere ved at identificere organisationens stressniveau, fordi I mere effektivt og kvalitativt kan spotte stresssignaler hos den enkelte. I sunde feedbackkulturer opbygger medlemmerne stærkere relationer og større personlig indsigt i hinandens liv – som hele mennesker. Dette tillader, at I kan hjælpe vedkommende i de situationer, der fremmaner betydeligt stress. Yderligere giver jævnlig feedback medarbejderen vished om sit aktuelle præstationsniveau – hvilket minimerer stressfaktorer forbundet med spørgsmålet: "Klarer jeg mig godt nok?" Feedback bliver herved det dialogværktøj, der gør at I gennem bedre kommunikation kan afhjælpe stressen i medarbejderstaben.

Denne Ph.d. afhandlinger viser sammenhæng mellem kvaliteten af feedback til medarbejdere, og deres stressniveau på arbejdspladsen Alva Appelgren, Karolinska Institutet, 2015

Bedre performance

Performance management indeholder flere elementer. Feedback er en del af, hvad litteraturen kalder det nye performance management og er et kommunikativt redskab, der kan skabe øget performance. De traditionelle pay-for-performance systemer anvendtes førhen til, at motivere manuelle medarbejdere til at øge antallet af enheder de producerede. Det er dog, ikke det samme der motiverer nutidens vidensarbejdere, der i stedet for hellere vil have autonomi og selvbestemmelse i deres arbejde. Løbende feedback er et nødvendigt styrringsværktøj, i et arbejdsmiljø der bærer præg af autonomi og selvbestemmelse. Derved kan vi sikre at medarbejderne arbejder mod virksomhedens strategiske målsætninger, indenfor egne rammer. På den måde kan vi sikre motiverende vilkår for medarbejderne, samtidig med at vi holder den rette kurs i forhold til målet.

Forandring

Af natur bryder vi mennesker os ikke om forandringer, men en åben feedbackkultur kan hjælpe til at komme mere gnidningsløst igennem forandringsprocessen. Feedworks workshops skaber en mere transparent og tillidsfuld kommunikation, der gør at I kontinuerligt kan lave små justeringer som en del af forandringen, så den bliver tilpasset jeres medarbejdere. Derved minimeres risikoen for, at forandringen bliver misforstået og modstand opstår. Hvis medarbejderne opnår indsigt i disse intentioner og vilkår for forandringen, skabes større accept i medarbejderstaben, og dette vil gavne implementeringen. Samtidig indvirker den bedre kommunikation til, at medarbejderne generelt set er mere omstillingsparate, fordi den professionelle feedback de modtager skaber tillid til organisationens operationelle initiativer.

I bogen Fair Proces, Bo Vestergaard, 2012 kan du læse mere om hvordan du kan skabe medarbejderinddragelse i forandringsprocesser.

 

Har du nogle spørgsmål? Vi hjælper dig gerne med svarene.

+ 45 27 11 99 01