Projekt 5/5

Vi er en virksomhed, som er med til at forbruge ressourcer, ligesom alle andre virksomheder. Vi er stadig en lille virksomhed, men vi tror på at alle virksomheder kan tage et ansvar for at passe på vores planet. Derfor har vi startet vores bæredygtighedsprojekt. Projekt 5/5. Projektet handler om at passe på vores miljø, og tage ansvar som virksomhed.

5% af omsætningen

Vi vil hvert år donere et beløb svarende til 5% af vores omsætning til et miljømæssigt formål. I fællesskab vælger vi hvert år et projekt, som vi har lyst til at støtte. I år 2019 har vi valgt at støtte projektet The Ocean Cleanup, som opsamler plastaffald fra verdenshavene. Havene har enorm betydning for vores klima, fødevareforsyning og biodiversitet. Desværre har vi i mange år været uforsigtige med at efterlade vores skrald i havene, det går ud over både dyr og planter. Vi synes at The Ocean Cleanup har en ambitiøs tilgang til at løse dette seriøse problem, og derfor er vores valg faldet på dette projekt i år.

Liste over donationer

5 dage om året

For os giver det mening ikke blot at donere penge, men også at donere vores tid til at støtte gode formål, som gavner vores klode. Derfor vil vi også donere 5 dage til miljøfremmende initiativer. Det kan være at vi stiller uddannelse til rådighed for organisationer som arbejder med miljøfremme, det kan være at vi selv tager ud og samler skrald op fra vores lokalområde eller deltager i organiserede arrangementer. På den måde oplever vi selv at komme tættere på sagen.

Disse organisationer har vi støttet med uddannelse

Organisationer som vi har støttet

Elderlearn bekæmper ensomhed og styrker integrationen ved at matche ældre og sprogstuderende udlændinge.

Toastmasters er et fælleskab for mennesker der ønsker at blive gode talere, effektive kommunikatører og ledere.

Hvilken organisation vil du nominere til at modtage donationer?

Måske du kender den næste organisation vi skal støtte? Vi er hele tiden på udkig efter organisationer, som vi kan hjælpe på vej.  Vi støtter hovedsageligt organisationer som arbejder med at fremme social- og miljømæssig bæredygtighed. Du kan ganske uforpligtende nominere en organisation, som du synes laver et godt stykke arbejde.

Har du spørgsmål til vores metoder, er du nysgerrig på vores kurser eller har du brug for et tip om feedback?
Ring til Mikkel

(Folk siger, at det både er inspirerende og hyggeligt at tale med ham)

Skriv en besked til os