Cases

Øget bevidsthed om feedback ved dynamisk software afdeling hos Keylane

Udgangspunkt

En relativ ny afdeling i virksomheden, med i forvejen stor tilfredshed, ønskede at optimere deres interne feedbackkultur, da flere af deres medarbejdere har efterspurgt mere feedback i hverdagen. Ydermere så ønskede afdelingen at blive endnu bedre til at arbejde med forventninger, samt forståelse omkring målsætning, hvorfor de så det særligt relevant at arbejde med feedback.

Fremgangsmåde

For at give kunden de bedste forudsætninger for at implementere den nye viden og værktøjer til en travl hverdag, så sammensatte vi et forløb på 4 halvdagsworkshops henover en 4 måneders periode. På den måde var gav det mulighed for at gå direkte ud og træne det lærte, samtidig med at det gav tid mellem workshops til at få gjort sig noget refleksion og erfaringer. Ydermere planlagde vi 3 coachingsessioner med 4 forskellige nøglepersoner i afdelingen, henover forløbet, med henblik på, at få taget hånd om nogle af de udfordringer de måtte støde ind i, i dagligdagen.
Fokus i workshops lå på at klæde medarbejderne på, til at nysgerrigt kunne indgå i feedbacksamtaler og selv tage ansvar for at få individuelle behov for feedback dækket, samt at få gransket situationer hvor det vil være oplagt og naturligt at indlægge feedback, mhp at sikre implementering.

Resultat

På baggrund af forløbet, beretter ledelsen for afdelingen en oplevet mærkbar positiv adfærdsændring blandet mange af medarbejderne og deres teams. Ydermere oplevede medarbejderne selv en forbedring af deres egne feedbackkompetencer, herunder nogle af de væsentligste målte forbedringer

27 %

Stigning i, hvor rustet medarbejderne føler sig til, at tage de svære feedbacksamtaler

37%

Stigning i, hvor afklaret medarbejderne føler sig med, hvilken slags feedback de har brug for.

29 %

Stigning i, hvor gode medarbejderne er til at efterspørge konkret feedback.

Styrkelse af anerkendende feedback i en allerede sund kultur, ved Lemvig Kommune

Udgangspunkt

En af kommunens afdelinger havde fornyligt gennemført en trivselsundersøgelse, som generelt viste at medarbejderne er meget glade for arbejdspladsen, men identificerede dog også et potentiale i, at forbedre deres evne til at give feedback i hverdagen, både mellem ledere og medarbejdere, men også blandt kollegaer i det daglige arbejde. Ønsket om at forbedre feedbacken i hverdagen kom således direkte fra medarbejderne selv

Fremgangsmåde

Afdelingslederen afsatte 4 timer til at samle afdelingen for at få skabt et kendskab til, og et sprog omkring feedback. Afdelingen bestod af 40 medarbejdere og vi mødte derfor op med to undervisere og et program med vægt på praktisk afprøvning af en række forskellige værktøjer til at både give og modtage feedback. Workshoppen indeholdte også en generel introduktion til de 5 søjler i en sund feedbackkultur, så medarbejderne kunne bruge dette som deres forståelsesramme for initiativer i hverdagen. Særligt gav medarbejderne udtryk for at ville fokusere mere på den anerkendende feedback i hverdagen efter arbejdet på workshoppen.

Resultat

På baggrund af en 4 timers workshop, så oplevede deltagerne en klar forbedring af deres feedbackkompetencer. Herunder nogle af de væsentligste forbedringer:

34 %

Stigning i, hvor rustet medarbejderne føler sig til, at tage de svære feedbacksamtaler

59 %

Stigning i, hvor afklaret medarbejderne føler sig med, hvilken slags feedback de har brug for.

39 %

Stigning i, hvor tilfredse medarbejderne er i, at få tilfredsstillet deres behov for at få feedback.

Kickstart af feedbackkultur hos IDA

Udgangspunkt

Hos IDA har man besluttet at der aktivt skal arbejdes med feedback i hele organisationen, da man har identificeret et uudnyttet potentiale på dette område. Med ca. 18 forskellige underafdelinger i organisationen, der hver har forskellige arbejdsområder og tilsammen omfatter ca. 250 medarbejdere, har dette betydet at hver underafdeling har haft et behov for lokalt at definere og tilpasse feedbacken til deres hverdag og kontekst. Feedwork er i den forbindelse blevet kontaktet af 4 forskellige underafdelinger ifm kickstart af arbejdet med feedback, for netop at få assistance med at skabe et sprog for feedback, og for at hjælpe med at tilpasse feedbacken de lokale rammer og vilkår. Herefter ville afdelingerne selv være ansvarlige for at få feedbacken implementeret og holdt i live.

Fremgangsmåde

For at kunne arbejde med en kultur, er det en forudsætning af forstå udgangspunktet, da der som regel altid vil være nogle forhold i den specifikke kultur, der er mere relevante at kigge på end andre. Derfor har Feedwork netop gjort en dyd ud af at forstå konteksten for de 4 forskellige  underafdelinger, hvilket også har resulteret i 4 forskellige ”kick-off” workshops, hvor fokus har varieret. Hos én afdeling var der primært fokus på modtagelsessiden af feedback da man netop havde opstartet NPS-målinger, hvorimod at der hos et andet team blev lagt fokus på anerkendelsessiden af feedback.

Resultat

Fælles for alle afdelingerne har været at de har fået et fundament og et fælles sprog for feedback at arbejde ud fra. Ydermere har afdelingerne fået konkrete værktøjer til brug i hverdagen, samt inspiration og råd til det videre arbejde med feedback.

Kick-off workshop hos Sekretariats- og kommunikationsafdeling ved Psykiatrien i Region H

Udgangspunkt

Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen (SKA) havde i starten af 2019 besluttet at forbedre deres interne feedbackkultur, og havde derfor selv tilrettelagt en plan for hvordan det skulle integreres i afdelingen, startende med en testperiode, og herefter evaluering af hvad der har virker og ikke virket i testperioden. Det overordnede formål med at arbejde med feedback for SKA, er at skabe øget trivsel og udvikling. SKA kontaktede feedwork ifm. ”kick-off” af dette initiativ og havde brug for Feedworks hjælp til at give et fælles sprog omkring feedback, samt nogle helt konkrete værktøjer der kunne bruges i testperioden.

Fremgangsmåde

På baggrund af dels nogle specifikke fremlagte cases omhandlende feedback fra SKA og dels på baggrund af en samtale med nøglepersoner i afdelingen, sammensætte Feedwork et program for en ”kick-off” workshop med fokus på at få skabt et fælles sprog omkring feedback og på værktøjer, der gjorde det simpelt og let for afdelingen at tage med hjem og arbejde videre med, i deres hverdag.

Resultat

Ved denne ”kick-off” workshop fik SKA markeret starten på feedback-initiativet i afdelingen, skabt øget opmærksomhed og bevidsthed omkring den daglige kommunikation, og ikke mindst skabt et godt udgangspunkt for det videre arbejde med feedback i afdelingen

”Danni og Jonas fra Feedwork gav min afdeling en energifyldt og meget motiverende start på vores arbejde med at styrke vores fælles feedback-kultur. Workshoppen gav os det kollektive ”skub”, som vi havde brug for. Vi fik en håndfuld nyttige redskaber og begreber med hjem, og konkret har vi aftalt hvilke anledninger til feedback, vi i det kommende halve år vil arbejde med i fællesskab i afdelingen og i de enkelte teams. Én ting som Danni og Jonas konkret gav mig med hjem som leder var en bevidsthed om, at jeg skal være opmærksom på at være både tydelig og konkret i forhold til hvad jeg gerne vil give eller selv efterspørger feedback på. Det lyder simpelt, men er faktisk ikke så nemt.”

– Mads Ellegaard Christensen, Chef for Sekretariats- og kommunikationsafdelingen, Region H, Psykiatrisk

Teambuilding med fokus på de interpersonelle relationer hos Sorø kommune

Udgangspunkt

Ledelsen i ”Vej og Park” hos Sorø kommune ønskede at forbedre deres medarbejderkultur, og at få åbnet op for personerne bag den professionelle relation med henblik på, at opbygge mere autentiske relationer på arbejdspladsen. Ønsket var, at det skulle ske i rammen af et 2-dages teambuilding event, uden for deres normale arbejdskontekst.

Fremgangsmåde

Fokus var på at få skabt nogle dage, der udfordrede medarbejderne på deres samarbejdsmæssige og kommunikative evner, men samtidig ikke glemte elementer af humor, leg og fysisk aktivitet. Derfor blev løsningen at vi sammensatte en række øvelser, hvor nogle primært havde den interpersonelle relations-dannelse for øje, og andre primært kreativitet og humor for øje.

Resultat

Teambuildingdagene for ”Vej og Park” hos Sorø kommune resulterede i højere trivsel, bedre samarbejde og en generel forbedret kommunikation i dagligdagen.

”Et team er ikke kun mål, roller og retning. Det vigtigste af alt er relationerne. Disse fik vi styrket på Røsnæs [lokationen for dagene] , men de skal som alt andet vedligeholdes igennem daglig omsorg, ærlig interesse og hjælpsomlighed overfor hinanden. Det kan vi nu.

 

Jeg syntes, at Feedwork havde løst den opgave vi havde givet dem til UG med kryds og slange, og jeg oplevede at alle bød ind med hvad de kunne, og derved bidrog til fællesskabet. Vej og Park er et fællesskab, forstået på den måde, at ingen kan undværes, alle har en afgørende rolle og derfor lykkes vi med vores opgaver.”

Jesper Folke Andersen, Leder Vej og Park

Har du spørgsmål til vores metoder, er du nysgerrig på vores kurser eller har du brug for et tip om feedback?
Ring til Mikkel

(Folk siger det er både inspirerende og hyggeligt at tale med ham)

Skriv en besked til os