Gratis webinar d. 2. maj: Forstå de 3 typer af feedback
Forside
/
Viden
/
Artikler
/
Grøn produktion eller grøn marketing? Klima skal på dagsordenen

Grøn produktion eller grøn marketing? Klima skal på dagsordenen

17/4/2019
Artikler
Ledelse

Det er på tide, at vi sætter miljøbevidsthed på dagsordenen – både i de private hjem og i verdensindustrierne.‍

”It’s late in July and it is really cold outside in New York. Where the hell is GLOBAL WARMING??? We need some fast!”
”The concept of global warming was created by and for the Chinese in order to make U.S. manufacturing non-competitive”
”We should be focused on magnificently clean and healthy air and not distracted by the expensive hoax that is global warming!”

Lyder det bekendt? Så er det fordi, at det er hvad verdens mest magtfulde mand, Donald Trump, har at sige til global opvarmning på Twitter.

Historikerne Oreskes & Conway deler ikke ligefrem Trumps overbevisninger, og i bogen The Collapse of Western Civilization beskrives den fremtidige klimakatastrofe som verdenshistoriens eneste altomfattende katastrofe, vi var fuldt bevidst om var på vej, men valgte at ignorere. I deres bog skriver de: ”the political and economic elites of the so-called advanced industrial societies - failed to act, and so brought about the collapse of Western civilization”. Med dette skræmmende fremtidsscenarie in mente, er det vidst på tide, at vi sætter miljøbevidsthed på dagsordenen – både i de private hjem og i verdensindustrierne.

Lær mere om feedback med Feedwork

Patagonia: life on earth is under threat of extinction

Som mange bekendt er tøjindustrien en af de største klimaforurenende industrier på verdensplan. Dette inkluderer ikke blot COudledning, men også forurening af vand, luft og undergrund. Men hvem siger, at dette behøver være et faktum? Kan tøjindustrien ikke gøres mere miljøvenlig?

Hvis du spørger outdoor-brandet, Patagonia, vil svaret være jo. Første udsagn i deres mission statement lyder nemlig: “At Patagonia, we appreciate that all life on earth is under threat of extinction. We aim to use the resources we have—our business, our investments, our voice and our imaginations—to do something about it”.  Hos Patagonia er dette ikke blot tomme ord, men rent faktisk grundlaget for handling.

Worn wear: better than new

Når Patagonia designer tøj, lader de sig ikke påvirke af modeugernes nyeste trends. Derimod er deres designkriterier, at tøjet skal være funktionelt, det skal kunne repareres, og det skal holde i lang tid. De ønsker altså ikke at fremme ”brug-og-smid-væk” kulturen, men derimod ønsker de, at forbrugerne kan benytte deres tøj i generationer – selvom dette muligvis bevirker, at de ikke sælger så meget tøj, som de potentielt kunne.

For at undgå at forbrugerne smider deres tøj ud, hvis eksempelvis en syning går op, har Patagonia søsat konceptet worn wear. ”Why extend the life of gear? Because the best thing we can do for the planet is get more use out of stuff we already own, cutting down on consumption”. Patagonia fremhæver, at ved at bevare dit tøj i blot 9 ekstra måneder, kan det tilhørende miljøaftryk reduceres med 20-30%. Derfor kan man aflevere sit brugte Patagonia tøj i deres butikker, og modtage et gavekort, hvorefter de vasker og reparerer tøjet og sælger det online.

Hvordan gør andre globale virksomheder jorden lidt grønnere?

Patagonia er på mange måder forgangsmand for tøjindustrien, hvis vi ønsker at gøre verdenen lidt grønnere. De fleste virksomheder har i dag en veldefineret miljøpolitik med mål og initiativer til at formindske deres CO2-aftryk, men hvad gøres der helt konkret?

Disney vil i år stoppe deres interne forbrug af éngangs-sugerør. Det lyder måske ikke, som verdens største initiativ, men på årsplan svarer det altså til, at 175 millioner plastiksugerør ikke længere vil producers.

IKEA har mere end 700.000 solpaneler til at levere energi til deres butikker, og forventer at benytte 100 procent grøn energi i 2020.

Panasonic flyttede deres hovedkvarter ind midt i byen til en LEED-certificeret bygning (Leadership in Energy and Environmental Design), så de ansatte kunne reducere deres C-udledning pga. forkortet transport.

LEGO har investeret én milliard kroner i forskning og udvikling, som skal finde et alternativt bæredygtigt materiale, som skal erstatte plastik i al deres produktion.

Så noget gøres der, men er der tale om spil for galleriet, eller oprigtig interesse i at formindske miljøaftrykket?

Det er for dyrt – lad os prøve green washing

Forskning viser, at 80% af forbrugerne er mere villige til at støtte virksomheder, der har fokus på at være miljøvenlige. Det ved virksomhederne godt, og hvad er virksomhedernes primære formål? At maksimere deres profit. Derfor sælger nogle virksomheder sig grønne i stedet for rent faktisk at være det -  de har derfor ikke en grøn produktion, men grøn marketing. Mange miljøorganisationer er blevet opmærksomme på denne greenwashing, og i 2004 gik det hård ud over bilgiganten Ford.

Ford ønskede at gøre op for deres dårlige miljøimage ved at lancere hybridbilen Escape Hybrid SUV. Med sloganet: "Green vehicles. Cleaner factories. It's the right road for our company and we're well under way” forsøgte Ford at fremstå grønne, rene og miljøvenlige.

Virkeligheden var dog en anden. De 20.000 hybridbiler Ford producerede om året, viste sig kun at være en brøkdel af deres samlede produktion. Eksempelvis producerede de nemlig stadig 80.000 biler af serien Truck F-series, der var stærkt forurenende, og deres fabrikker blev stadig vurderet til at være de mest forurenende i den amerikanske bilindustri. På trods af skandalen oplevede Ford dog én succes – de vandt de amerikanske miljøorganisationers pris som året værste eksempel på greenwashing.

Læs også om hvordan god feedback kan bruges i din organisation.

Stop vaskeriet og tag arbejdshandskerne på

Der skal altså ikke være nogen tvivl om, at det er på tide, at klima kommer på dagsordenen. Mens nogle virksomheder, som Patagonia, gør en dyd ud af at formindske deres miljøaftryk, udnytter mange virksomheder stadig den grønne bølge til at kunne styrke deres salg med en grøn PR retorik. Som forbruger kender vi efterhånden til rådene: spis mindre oksekød, tag cyklen, køb genbrugt osv. og mange af os forsøger at leve et grønnere liv. Men hvis vi virkelig skal redde verdenen, er det på tide, at virksomhederne melder sig ind i kampen – ellers kan vi snart stå overfor The Collapse of Western Civilization.

Hvis du står tilbage, synes din egen arbejdsplads har en sløj klimapolitik kan du læse med i denne artikel, og lære hvordan du kan stå op for miljøet og tage konfrontationen på en hensynsfuld måde.

Skriv din mail og få adgang til ressourcen

Når du indtaster din mail giver du os mulighed for at holde kontakten. Vi skriver når der er nye ressourcer, artikler eller podcasts.

Noget gik galt, prøv venligst igen!

Topics

+100
Virksomheder har brugt os

Fra forandring til styrke

Opdag hvordan Feedworks ledelseprogrammer kan forberede dig og dit team til en konstant skiftende verden

Få en gratis demo

Få mere viden

8 konkrete værktøjer som skaber psykologisk tryghed

Guide: 8 konkrete redskaber som du kan bruge allerede i dag, til at styrke den psykologiske tryghed.

Webinar om de 3 typer af feedback og værdien af dialogen
Webinar: Forstå de 3 typer af feedback

Gratis webinar for ledere, HR-professionelle og medarbejdere, der ofte indgår i feedbackdialoger, som en del af deres arbejde (eller for dig, der bare ønsker at blive klogere på feedback)

Sådan styrkes den mentale sundhed på arbejdspladsen

Mental sundhed er et altafgørende aspekt på enhver arbejdsplads - og i livet generelt - og heldigvis er der de seneste mange år også kommet mere fokus på netop dette aspekt. Mental sundhed og trivsel er dog ikke noget, der kan tages for givet, og det er afgørende for både det enkelte menneskes livskvalitet og virksomhedens præstation. Det er altså ikke længere nok at sikre, at medarbejdere blot er til stede på arbejdspladsen – det er vigtigt, at de trives og har det mentalt godt.

Artikler
Psykologisk tryghed
Lær mere