Blog

Hvorfor bliver så mange sygemeldt med stress i dag?

Hvis der er ét ord, der fylder gangene i HR-afdelingen i disse tider, er det stress. Men er der fordi, det er blevet populært, at sige man er stresset, eller er der rent faktisk noget om det? Stressforeningen anslår, at hele 430.000 tusinde danskere oplever alvorlige symptomer på stress hver dag. Det svarer altså til knap 8% af den danske befolkning. Noget tyder på, at arbejdslivet er blevet en enorm kilde til stress, men hvordan kan det være? Er vi alle blevet arbejdsnarkomaner? Er vi for perfektionistiske i vores arbejde? Prioriterer vi jobbet for højt?

 

 

”Hvad laver du til hverdag?”

Hvis man spørger Malene Friis Andersen & Svend Brinkmann, kan svaret være at finde i nutidens sammensmeltningen mellem arbejde og identitet. Vi kender det jo alle. Når vi møder et nyt menneske, er det første spørgsmål, vi stiller som regel: ”Hvad laver du til hverdag?”. Med andre ord – vi vurderer, hvilket menneske vi står overfor med udgangspunkt i deres arbejdsliv. Det lyder overfladisk, men måske er det ikke så dumt endda. Fordi vores identiteter og arbejdsliv i dag er så sammensmeltede, er det måske muligt, at få god indsigt i et menneske blot ved at vide, hvad de arbejder med.

 

 

Kognitiv kapitalisme?

Hvorfor vores identiteter i dag er så tæt knyttet til vores arbejdsliv, kan forklares ud fra begrebet om kognitiv kapitalisme. Under industrialiseringen bestod de flestes job i manuelt arbejde. Dengang var kroppen det primære arbejdsredskab. Men sådan er det ikke længere. I dag er de flestes primære arbejdsredskab dem selv, deres hjerne, deres kognition. Måske kender du det selv, når du kommer hjem fra arbejde og bliver spurgt, hvad der skal handles ind til aftensmad, og du er så træt i hovedet, at du svarer det sædvanelige ”skal vi ikke bare købe take-out?”.

 

Vi er altså trådt ind i en ny æra, som kan betegnes den kognitive kapitalisme. Fordi vi bruges os selv, vores personlighed, vores hjerne, kreativitet, medmenneskelighed og rationalisme i arbejdet, er det umuligt at adskille arbejdet fra vores selvopfattelse og identitet.

 

 

Hvorfor bliver vi stressede af at bruge os selv i arbejdet?

Man kan undre sig over, hvorfor det gør os mere stressede at bruge os selv i vores arbejde. Burde det ikke være tilfredsstillende at benytte mere end blot sin krop i arbejdet? Du mindes måske, da du sad i kassen i Netto og kunne ikke vente til at bruge dig selv og dine evner til mere end blot smilende at sige ”skal du have kvitteringen med?”. Så jo, det kan være tilfredsstillende. Men faren er når vi har et job, hvor arbejdsopgaverne er udefinerede,  hvor vi ikke har medansvar, vi ikke har indsigt, vi ikke får tilstrækkeligt med feedback – med andre ord; vi ved ikke, om vi gør det godt nok.

 

 

Er jeg ikke god nok?

Hvis vi begynder at betvivle, om vi udfører vores arbejde godt nok, om lederen værdsætter os, og om vi overhovedet er kompetent i vores arbejde – vil vi arbejde hårdere. Måske kender du det fra dig selv? Når du ikke bliver anerkendt for den opgave, du har lige har afleveret, kan du mærke den der knude i maven, der siger ”måske synes chefen ikke om den måde, jeg har gjort det på? Jeg må gøre det bedre næste gang”.

 

Og vi vil arbejde hårdere, fordi hvis vi ikke er gode i vores arbejdsliv, er vi ikke gode udenfor arbejdet. Som sagt; arbejdet og identiteten er sammensmeltede. Vi vil arbejde hårdere og hårdere, for at bevare vores positive selvopfattelse. Så hårdt at vi i sidste ende bliver sygemeldte med stress.

 

Jeg ved ikke længere, hvem jeg er

Hvorfor er det så svært at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter sådan en sygemelding? Svaret kan findes i et spørgsmål. Hvem er du nu? Måske plejede du, at være den seje konsulent, der med et smil modtog alle de nye opgaver, og brokkede dig aldrig over en 60-timers arbejdsuge. Men du endte med at gå ned med stress. Når du kommer tilbage, hvem er du så? Du har måske mistet selvopfattelsen om, at du kan klare alt. Du har nu grænser, du ikke kendte før. Tabet af arbejde er derfor også tab af identitet.

 

Den almægtige leder

Overskriften giver muligvis associationer til diktatur, men på arbejdspladsen har lederen meget mere magt end blot den strukturelle. Lederen har nemlig magten til at vurdere, hvem der er gode nok, og hvem der ikke er. Hvis lederen kritiserer dig for din arbejdsindsats, er den muligvis ikke kun begrænset til din arbejdsindsats for dig – du føler kritikken, som om den omfatter hele dig som person.

 

De kan ses i de helt små scenarier; du synes I har haft en hård uge og tager en pose lakridser med til kontoret, for at fejre jeres hårde arbejde. Men du overhøre chefen sige til en kollega ”puha, hvem kan overhovedet lide skoldekridt?”. Og der var den igen. Knuden i maven. Blot fordi din chef ikke anerkender din gestus.

 

På denne måde har lederen enorm definitionsmagt. Lederen definerer dine arbejdsopgaver, sættet kriterierne for, om de udføres ordentligt, om din holdning er legitim eller ej. Derfor spiller lederen potentielt en enorm rolle i udvikling af stress hos medarbejdere.

 

 

Du fortjener en veldefineret opgave og et skulderklap

Hvis lederen er i stand til at give dig veldefinerede opgaver, hvor du ved, hvad din rolle er, og hvad kriterierne er for en succesfuld udførelse, er der mindre chance for, at du går ned med stress. For så vil du ikke utrætteligt forsøge at leve op til nogle standarder, du ikke kender til.

 

Derfor er det ikke mindst et anerkendende miljø på arbejdspladsen, der er essentielt, for at formindske chancerne for stress. Hvis du bliver anerkendt, for det arbejde du gør, og føler dig tilstrækkelig og kompetent, er der mindre chance for at du febrilsk vil forsøge at udføre alle opgaver i perfektion til mindste detalje. Du vil være god nok på arbejdet, og derfor god nok som menneske. Positiv feedback er altså essentielt for at trives på arbejdet, og det vil potentielt mindske chancen for udviklingen af stress.

 

 

”Du gør det godt!”

I dag kan vi ikke længere skelne mellem, hvem vi er i vores privatliv, og hvem vi er i vores arbejdsliv. Vores identitet og arbejdsliv er smeltet sammen. Det skaber en overhængende fare for stress, for hvis vi ikke føler os tilstrækkelige i arbejdet, føler vi os ikke tilstrækkeligt som mennesker. Det er derfor altafgørende at vi bliver anerkendt, og derfor husker at anerkende andre. Fortæl dine ansatte eller kollegaer, at de gør det godt, og at deres arbejde er værdsat, og så er der mindre chance for endnu en sygemelding med stress.

 

Minimering af stress er ikke den eneste måde du vil få økonomisk gavn af en sund feedbackkultur. Vil du kende flere perspektiver på hvordan en sund feedbackkultur kan ses på de financielle resultater, så læs med i denne artikel:

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *