Blog

Lær din målorientering at kende og brug den til at styrke dit samarbejde

Vi kender det alle sammen. Gruppearbejde. Om det er på din arbejdsplads, på dit studie eller et helt tredje sted, er det en arbejdsform, man ikke kommer udenom. Karakteristik ved gruppearbejdet er konfrontationen med forskellige typer. Forstil dig nu, at du er blevet placeret i din gruppe og du står overfor følgende typer. Anders, der er super kompetent, dykker grundigt ned i stoffet og er god til at arbejde med komplekse opgaver. Ditte, der tager styringen, har behov for gentagende gange at demonstrere sine kompetencer og søger jeres anerkendelse, og så er der Lars, der har en tendens til at gemme sig lidt i baggrunden og bliver hurtigt bekymret, når spotlightet falder på ham.

Lyder dette genkendeligt? Siden 1990’erne har man indenfor arbejds- og organisationspsykologien interesseret sig for at supplere den klassiske personlighedsforståelse med  såkaldte målorienteringstyper. Disse siger noget om, hvilke målorienteringspræferencer mennesker har i situationer, hvor de skal præstere. Er de generelt orienterede mod at lære mere eller vil de bare gerne fremstå kompetente?

Helt overordnet skelner man mellem to typer; den lærende og den præsterende målorienteringstype. Indenfor den præsterende målorienteringstype skelnes der ligeledes mellem den overbevisende og den undgående type. Men hvordan kommer ens målorienteringstype til udtryk?

Hvem er hvad?

Anders er et eksempel på en person med en lærende målorientering. Han tror på, at han opnår succes ved at udvikle sine kompetencer ved at søge ny viden og udvikle sine egenskaber. Han klarer sig typisk rigtig godt på sit arbejde, særligt hvis opgaverne er præget af at være dynamiske, når det kræves at nye egenskaber skal læres og projektet forløber over en længere periode.

Ditte er modsat Anders mere optaget af at fremstå som om, hun præsterer godt, hvorfor hun er den præsterende målorienteringstype. Ditte er også interesseret i at besidde visse kompetencer, men disse benyttes i højere grad til en overfladisk demonstration end grundlæggende udvikling, hvorfor hun er den overbevisende type. Ditte arbejder bedst i simple, statiske og kortvarige opgaver.

Slutteligt har vi Lars, der ligesom Ditte er optaget af, hvordan han fremstår, men med en grundlæggende frygt for, at andre taler dårligt om ham. Hans primære fokus er på hans præstationer, hvorfor han ligesom Ditte er en præsterende type, men hans frygt for negative evaluering placerer ham i den undgående kategori. Lars tror ikke meget på sine egne evner, og har derfor et lavt målsætningsniveau.

Opfattes konstruktiv feedback godt eller dårligt?

Du sidder muligvis nu, og kan se både dig selv men også kollegaer, studiekammerater og venner i en af de tre overordnede typer.  Når I skal arbejde sammen om et fælles mål, er det nødvendigt, at alle bidrager på den bedst mulige måde, men hvordan reagerer de forskellige typer, hvis du giver dem konstruktiv feedback på deres arbejde?  Det har VandeWalle, Cron og Slocum undersøgt i sit studie fra 2001.

En type som Anders elsker konstruktiv feedback. Han bruger det til at fremme sin egen præstation, og det hjælper ham til at fokusere på at løse opgaven endnu bedre. Anders præsterer endnu bedre efter at have modtaget feedback.

Konstruktiv feedback får Ditte til at fokusere mindre på opgaven, og mere på sig selv, da en type som Ditte typisk ikke har meget tro på egne evner. Dog vil hendes præstation være mere eller mindre uforandret efter modtagelsen af feedback, da hun stadig ønsker at præstere på en overbevisende måde.

Ligesom Ditte har Lars heller ikke stor tro på egne evner, og han opfatter konstruktiv feedback negativt, da han overordnet bare ønsker at ”falde under radaren”. Lars opfatter nemlig feedback som evaluerende og dømmende, og derfor falder Lars’ præstation typisk efter modtagelsen af feedback.

Nej Ditte, du skal ikke sidde og nørde med de komplekse opgaver

Hvad kan disse beskrivelser overhovedet bruges til? Som sagt kender de fleste nok personer der passer ind i disse kategorier, men skematiseringen kan bidrage til at opnå selvindsigt i hvem man selv er, og hvem andre er i samarbejdssituationer. Herudover er det relevant at have indsigt i disse målorienteringstyper, når arbejdet skal organiseres, og det skal bestemmes, hvem der skal varetage hvilke opgaver.

Som overskriften indikerer, vil Ditte nemlig ikke trives med at nørde med de langvarige komplekse opgaver. Ditte skal derimod arbejde med flere kortvarige og simple opgaver, og feedback skal gives på en nænsom måde, hvis hun skal trives bedst. Anders derimod skal have lov til at nørde med de komplekse opgaver, og vil naturligt opsøge feedback, mens Lars nok mest af alt skal have lov til at ”gemme sig” med nogle simple opgaver, der ikke kræver for meget sparring og feedback, hvis han skal trives godt.

Men hvis du så sidder nu, og er lidt ærgerlig over, at du bedst kan identificere dig med Ditte eller Lars, men hellere vil være ligesom Anders, så er håbet ikke helt ude. Selvom målorienteringstyper er relativt stabile ligesom personlighedstræk er, så bidrager selvindsigt altid til udvikling. Hvis du gerne vil klare dig godt i dit arbejdsliv, så fokuser på at lære så meget som muligt og på at udvikle dine kompetencer.

Prøv herudover at opsøg mere feedback – og husk feedback både er positiv og konstruktiv, så opsøg også den positive. Opsøg dog ikke kun feedback, men fokuser også på, hvordan du selv giver feedback, så det bliver en rar oplevelse at modtage det. For på lang sigt viser det sig nemlig, at det er typer som Anders, der har tendens til at opnå mest succes i arbejdslivet.

Hvis du vil vide mere om målorienteringstyper og deres forhold til feedback, kan du læse mere her. 

https://www.wku.edu/cebs/doctorate/documents/readings/vandewalle_etal_1996_role_of_goals_orientation.pdf

Læs mere om hvordan din personlighedstype påvirker din måde at kommunikere på:

Af Lise Melby

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *