Blog

Freelancere dominerer fremtidens arbejdsmarked

Anne har en jobtitel, som vil gøre de fleste mennesker misundelige, hun er nemlig Futurist el. Fremtidsforsker hos Instituttet for Fremtidsforskning. Her forsker hun hovedsageligt i fremtidens arbejdsmarked, og støtter derved virksomheder i at forudse, hvordan deres virkelighed ser ud nogle år frem i tiden.

Hvordan kommer fremtidens arbejdsmarked til at se ud?

Ifølge Anne vil vi komme til at opleve, at nogle brancher vokser imens andre brancher vil skrumpe. Brancher indenfor produktion, service og undervisning vil blive automatiseret, og falde bort. Derimod vil vi opleve, at der vil komme et stort fokus på sociale færdigheder/soft skills og tolerance, fordi vi vil opleve en stigning i, hvordan mennesker arbejder sammen på arbejdspladsen. Teamwork vil blive det nye buzzword, og derfor vil der blive brug for flere teamledere i fremtiden. Teamledere skal kunne facilitere gruppedynamikker og løfte den opgave, så vi kan blive mere tilpasningsdygtige når vi interagerer med hinanden.

Hvad er megatrends og hvordan påvirker de vores dagligdag?

En megatrend er en tendens som ingen kan gemme sig for. Det er nogle ting som vi er fuldstændig sikre på vil komme til at ske. Det er tendenser som har været i gang i lang tid. En megatrend kunne være demografisk udvikling, aldring og urbanisering. Borgerne bliver ældre og ældre selvom der er stort fokus på de unge folk i vores samfundet. Derudover er urbanisering og individualisering megatrends. I fremtiden vil flere mennesker bo i byerne uanset trends, og der vil komme et større fokus på det enkelte individ. Anne fortæller, at der er mange virksomhedsledere som slet ikke har opfanget den stigende individualisering i vores samfund, og at de derfor bruger den samme skabelon til alle medarbejdere til MUS-samtaler.

Hvad er en neogeneralist og en specialist,- og hvilken rolle spiller de i fremtiden?

En neogeneralist er en person som både er generalist, men også en specialist. De lever imellem to verdener, og deres liv er tit lidt anderledes strikket sammen,- hvorimod en specialist har brug for, at fordybe sig i tingene og se på detaljerne. I fremtiden vil både specialisterne og neogeneralisterne være lidt mere projektorienteret og færre vil være fastansatte.

Har du lyst til at høre mere om fremtidens arbejdsmarked fra Anne Dencker Bædkel, så tryk på nedenstående link:

#6 Fremtidens arbejdsmarked m. Anne Dencker Bædkel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *