Feedback | Videncenter

“Millennials” vil have feedback!

Den nye generation som træder ind på arbejdsmarkedet i disse år og årene fremefter, kræver mere feedback end deres ældre kollegaer.
Millennials eller Generation Y, som de også kaldes, er mere afhængige af feedback fra deres ledere for at opretholde motivationen i arbejdet.

Dette skyldes formentlig den høj-kommunikative tidsalder, som de er opvokset i. Hvor de i stor grad har modtaget inputs, råd og feedback via diverse medier og institutioner.

Det er derfor vigtigt som leder for unge mennesker, at være opmærksomme på dette behov. I særdeleshed fordi de unge mennesker samtidigt er dårlige til at efterspørge denne feedback. Dette er en uhensigtsmæssig sammenhæng, der kræver at lederen udviser initiativ.

Et interessant emne som artiklen også berør, er et muligt opgør med de årlige/halvårlige MUS-samtaler på arbejdspladserne. Denne metodik har vist sig, i flere store virksomheder, at være ineffektiv og utilstrækkelig for både medarbejdere og ledelse. I stedet søges medarbejderudviklingen løst gennem kontinuerlige udviklingsprocesser.
Læs mere om den spændende undersøgelse i linket nedenfor.

Kilde:

http://www.gallup.com/businessjournal/192038/managers-millennials-feedback-won-ask.aspx?version=print 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *